Kostpolitik

KostpolitikI Spirehuset er vi bevidste om vores ansvar i forhold til sund kost. Det er i de første leveår at de gode kostvaner dannes, og vi vil gerne i samarbejde med jer forældre være med til at støtte op om gode kostvaner.

Børnenes kost skal være sund for at sikre at de kan udvikle sig optimalt motorisk, mentalt og socialt. Det er bevist at menneskers sunde/usunde kostvaner har indflydelse på deres evne til indlæring og til at koncentrerer sig, hvorfor det er meget vigtigt, hvad børnene spiser i løbet af dagen. Vi vil gerne være med til at sikre at børnene trives, samt at de har et stabilt blodsukkerniveau gennem hele dagen.

I Spirehuset har vi lavet vores egen kostpolitik. Vi mener, at barnet skal have en sund kost for at have energi og overskud til læring, derfor er det vigtigt med en sund madpakke. Samtidigt mener vi også, at der skal være plads til at fejre fødselsdage og andre traditioner hvor vi kan få noget lækkert mad sammen.

Klik her for at hente vores kostpolitik: [ download ]