Eksempel på en dag i Spirehuset
Det skal være sjovt, trygt og rart at gå i børnehave og i Spirehuset vægter vi det levede børneliv højt. En dag i Spirehuset er ikke præget af stramme tidsskemaer. Der er altid planlagte aktiviteter og mål for dagen, men børnene og legen er i centrum, og dagen bærer gerne præg af hvad der motiverer børnene.
- Kl. 06:05 Børnehaven åbner.
- Kl. 06:05 Der serveres morgenmad til kl. 7.30.
- Kl. 07:30 Leg og aktivitet på stuerne.
- Kl. 09:00 Forskellige læringsrum udfoldes med aktiviteter, leg ude/inde, evt. ture i bussen.
- Kl. 11:00 Børnene spiser deres madpakke på stuerne eller udenfor.
- Kl. 11:45 Leg på legepladsen.
- Kl. 13:30 Børnene spiser deres medbragte frugt /(udendørs når det er muligt).
- Kl. 14:30 Leg/aktiviteter på legeplads/inde.
- Kl. 16.45 Børnehaven lukker – fredag 16:15.
Ro under aktiviteter
Børnene skal af hensyn til aktiviteterne være i børnehaven senest kl. 09.00. Er dette ikke muligt gives telefonisk besked (sms) til personalet.
Aktiviteter
Vi er i Spirehuset privilegerede med et stort hus med gode fysiske rammer. Vi prioriterer at dele os i mindre grupper i løbet af dagen. Det er vigtigt for os, at børnene er glade og føler så meget tryghed at de føler at Spirehuset er deres sted og her hører de til. Vi planlægger aktiviteter ud fra hvad der rører sig i børnegruppen, børnenes behov, læreplanerne, traditionerne og årstiderne.
Hver stue laver et månedligt Nyhedsbrev med nyheder fra Spirehuset og med aktiviteter.