Præsentation

Spirehuset blev etableret den 1. maj 1969 af en gruppe borgere i Rødding Kommune – på daværende tidspunkt kaldet Rødding Børnehave.

Spirehuset har siden 1. januar 2013 været en privat børnehave med privat drift samt et godt samarbejde med Vejen Kommune.

Børnehaven er normeret til 66 børn i alderen 2,9 til 6 år. Vi har en personalegruppe på 8 personer, 3 medhjælpere og 5 pædagoger- inklusiv en souschef og en leder. I huset er der desuden tilknyttet en pedel og et par vikarer.

Huset er opdelt i 3 stuer Mælkebøtten, Solsikken og Anemonen. På Mælkebøtten og Solsikken går børnene i alderen 2,9 til 4 år. Hvert år i april flytter den ældste årgang i børnehaven op på Anemonen. På Anemonen vil man arbejde på at gøre børnene skoleparate med besøg i Skole, SFO samt skoleopgaver.