Hverdagen

Spirehuset har ingen lukkedage i løbet af året, udover den 24. og 31. december. Samt en dag til pædagogisk weekend, hvor vi gerne ser at i enten holder en fridag med jeres barn eller finder en anden pasningsmulighed. I 2020 vil denne dag være den 25. september.

Spirehuset åbner kl. 6.05 hver morgen på Solsikken, her vil man have mulighed for at spise morgenmad (dette kan tilkøbes) indtil kl. 7.30. Vi tilstræber at barnet kan få en rolig start på morgenen, ved at der skabes en hyggelig atmosfære på stuen med små lys og stille stemmer. Personalet vil tage godt imod barnet, hvis barnet har brug for at sidde ved en voksen, er der her mulighed ofr dette.

Kl. 07.30 åbner alle stuer op og børnene fordeler sig ud på disse. Her vil der være stille aktiviteter, både spontane, planlagte og lege på børns initiativ.

Kl. 09.00 spiser alle børn formiddagsmad på deres stue inden de går ud til formiddagens aktiviteter og fokustid.

Kl. 11.00 er der samling på stuen, dette kan foregå ved at hele stuen er samlet til en leg eller at man deler børnene op i små grupper.

Kl. 11.15 spiser alle børn madpakker på deres stue. Vi har valgt ikke at have madordning i Spirehuset, både fordi vores køkken ikke er egnet til det og fordi forældrene har valgt dette fra.

Kl. 11.40 begynder børnene så småt at gå på legepladsen mens de helt små sover middagssøvn. Der vil sidde en voksen hos børnene indtil de sover. På legepladsen vil der være aktiviteter som børnene selv skaber og personalet vil sætte en leg i gang.

Kl. 13.30 gå alle ind til frugt som vi spiser ca. kl. 14.00.

Fra 14.30-16.00 vil der være leg, spil og aktiviteter på stuerne. Børnene må her færdes frit rundt i huset.

Kl.16.00-16.45 samles børn på Solsikken, hvor de sidste kan få læst en historie eller spille et spil med den voksne som lukker børnehaven.